Spillefilmen UTØYA 22. JULI handler om dagen vi aldrig glemmer, men har svært ved at forstå. En stor mængde fakta fra AUFs Sommerlejr 22. juli 2011 er allerede gengivet i retssager, bøger og i medierne. Men de færreste af os ved meget om den ufattelige panik og forvirring som opstod, eller de umulige valg ofrene blev stillet overfor. En terror som påførte så mange en frygt og sorg, som de må leve med resten af deres liv. UTØYA 22. juli er blevet til på baggrund af vidneforklaringer og kendte fakta, og skabt i tæt dialog med flere overlevende. Af respekt for ofrende og deres pårørende er karakterer og enkeltoplevelser opdigtede.
I filmen møder vi Kaja og hendes venner på sommerlejren og ser hændelserne sådan som de kunne have set ud for nogen på øen. Filmen starter da de unge, chokerede over bombeangrebet i Oslo, beroliger deres pårørende med at de er langt derfra. Den trygge atmosfære bliver brudt, da der høres skud. Så følger vi Kaja i hendes kamp for at overleve – minut for minut. Meget af det som har været skrevet og sagt i medierne har handlet om terroristens manifest, dom, soningsforholdet og navneændring.
Med spillefilmen UTØYA 22. JULI har instruktør Erik Poppe ønsket at beskrive ungdommens kamp for at overleve det ubegribelige, og bringe opmærksomheden tilbage på ofrene; de dræbte og de som overlevede. Deres pårørende, familier og efterladte: ”Deres oplevelse af denne politiske terror er svær at beskrive med ord. Jeg håber filmen kan bidrage til vores medfølelse og omsorg for de som er ladt tilbage, og skabe en større forståelse for hvordan tilfældigheder råder over alles skæbner i det kaos, som opstod da ondskaben slog ned.” – Erik Poppe
Kilde: Nordisk Film
Utøya 22. juli
