Hvor langt er du villig til at gå for at redde dem, du elsker? Det tvinges Christian (Nikolaj Lie Kaas) til at svare på, da han lader sig smugle ind i Syrien i en desperat søgen efter sin søn Adam. Det bliver en livsfarlig rejse ind i et brutalt, krigshærget land. Og efterhånden indser Christian, at han må være villig til at ofre alt, hvad han troede på, for at blive genforenet med sin søn. ‘Vejen hjem’ er et medrivende drama om afmagt, tilgivelse og kærligheden til vores børn. ‘Vejen hjem’ er instrueret af Charlotte Sieling, hvis seneste film var storfilmen ‘Margrete den Første’. Filmen er med i Biografklub Danmark.