‘Victim of Love’ er film, hvor handlingen gradvis bliver en psykisk tilstand. Hvor det genkendelige København depraverer og fortaber sig i et fantasmagorisk mareridt, og hvor vi på fascinerende vis tvinges til at tvivle på det, vi ser. Stilen bliver således en del af selve historien i Isaksens ambitiøse debut, og på udansk vis er her fuld smæk på de suggestive billeder (filmet af unge Mathias Tegtmeier), der er elegant lyssat og badet i dybe, røde farver af den erfarne colorgrader Norman Nisbet, som også har arbejdet på von Triers ‘Melancholia’, Winding Refns ‘The Neon Demon’ og Frelle Petersens ‘Onkel’.