WEEKEND19 – Monos

Fluernes herre’ møder ‘Apocalypse Now’ blandt unge guerillakrigere i den colombianske ødemark, hvor en gidseltagning ender galt. Kaos og galskab regerer i et visionært og visuelt enestående trip af en film, der udspiller sig i et mørkt grænseland mellem 80’er-action og en drøm, der ligner virkeligheden. ‘Monos’ åbner med det mystiske og foruroligende syn af en gruppe møgbeskidte unge, der tåger rundt med bind for øjnene under himmelen på en bjergtop. Selvom det viser sig, at de spiller et boldspil og at der således er mening med galskaben, viser det sig snart at være netop galskab og kaos, der dikterer spillets gang i Alejandro Landes’ mørke og helt igennem mageløse trip af en film. Der er krig i dette mærkelige land. Og de unge er børnesoldater og guerillakrigere, der er udstationeret langt ude i ødemarken og opererer efter ordre fra en fjern instans, der blot kaldes for Organisationen. Der er ingen regler, kun ritualer. Der er ingen ledere i deres formløse hær, og heller ingen egentlige hovedpersoner i filmen – udover det amerikanske, kvindelige gidsel og den malkeko, som gruppen har ansvaret for at passe på. Begge dele går helt galt. Kvinden flygter, og den katastrofe, som hele tiden ulmer i de mørke og urolige billeder, bryder ud som en vulkan. Fra de barske bjerglandskaber til den dybe jungle bevæger ‘Monos’ sig fremad med en urkraft, der er helt ude af kontrol. De unge rebeller er i deres sansers og drifters ekstatiske vold, afkoblet fra civilisationen i en primal tilstand, hvor grænserne mellem én selv og de andre er udflydende. Da deres eneste radio går i stykker ryger kontakten til omverdenen og isolationen er total. Virkeligheden er på én gang tæt på og langt væk i en film fra et land, der indtil for nylig har været igennem verdens længstvarende borgerkrig. Men i ‘Monos’ er krig og konflikt først og fremmest en naturtilstand, hvis absurditet filmen understreger ved netop ikke at indsætte den i en historisk ramme eller forsøge at forklare den. Scenerne er monumentale og fremkalder minder om alt fra ‘Apocalypse Now’ til ‘Mad Max’ og 80’er-action, og har en fysisk brutalitet som et stykke black metal. Visionen er hallucinatorisk. Det burde være overflødigt at bemærke, at Landes’ film må og skal opleves på det store lærred.