Med velgørende varme i en kold tid – og internationale stjerner som Zoe Kazan, Caleb Jones og Bill Nighy – har Lone Scherfig skabt en storslået ensemblefilm. I en skala vi sjældent oplever i dansk film. For første gang nogensinde åbnede en dansk film i år Berlinalen, verdens største filmfestival. Valget faldt på Lone Scherfigs ‘The Kindness of Strangers’ med blandt andre Bill Nighy, Zoe Kazan og Esben Smed på rollelisten. En varm og omfavnende ensemblefilm båret af Scherfigs intuitive fornemmelse for karakter, menneskelighed og underspillet humor. Og i øvrigt den første film, instruktøren selv har skrevet manuskript til siden ‘Italiensk for begyndere’. Clara (Zoe Kazan) ankommer til det vinterkolde New York med sin to små sønner på bagsædet af sin bil. De er på eventyr, fortæller hun drengene, men i virkeligheden er de på flugt fra hendes voldelige ægtemand (Esben Smed). De ejer ikke salt til ægget. Da bilen bortrangeres, har de ikke engang et sted at sove, og imens er manden – der er politibetjent og ikke skyr nogle midler i sin forfølgelse – lige i hælene på dem. Men New York viser også sin varme. Da Clara stjæler mad på en russisk restaurant, møder hun eksfangen Marc (Tahar Rahim), der af ejeren Timofey (Bill Nighy) har fået en chance for at rehabilitere både sig selv og det tidligere så fornemme madpalads. Clara og drengene skjuler sig på restaurantens loft, og efterhånden og elegant flettes en række ensomme karakterer fra den store by ind og ud af hinandens liv, mens de lidt efter lidt opdager, at deres håb og redning kan ligge i mødet med nye, fremmed medmennesker. ‘The Kindness of Strangers’ har format som en stor Hollywoodklassiker, men filmen er dansk, og det er i sig selv imponerende, at det er muligt at løfte så stor en produktion herhjemme og således holde lidt på vores bedste instruktører. Den foregår i New York City, den moderne verdens paradoksale megapol, fuld af drømme og romantik, bristede illusioner og forliste skæbner. Men sin scene til trods, er det en film, der er rundet af Scherfigs baggrund i den europæiske filmtradition. Med hendes øje for karakterer skildrer den fremmed menneskers formåen i ekstreme situationer og vælger at tro på evnen til at række ud og stå sammen i et politisk koldt klima. I usikre og hårde tider, hvor mange lever på kanten af undergang, viser ‘The Kindness of Strangers’, at tilfældige sammentræf og øjeblikke af næstekærlighed kan få overraskende følger.