Wenders: Himlen over Berlin

’Himlen over Berlin’ er en af 1980’ernes absolutte hovedværker. En storbysymfoni på metafysisk himmelflugt, fortalt i et svimlende filmsprog, som transcenderer såvel tid som rum. Hvordan ser verden ud for engle? To trenchcoat-klædte skytsengle iagttager Berlin og dens befolkning i smukke sort/hvide billeder. Englene kan se og høre menneskenes tanker og drømme, men de kan ikke tale med dem eller opfatte virkeligheden i dens komplekse farverigdom. ’Himlen over Berlin’ er en blændende lyrisk meditation over livet, kærligheden, tiden og forgængeligheden – og den synes at forudsige Berlin-murens fald to år senere. I modsætning til andre tyske instruktører i sin generation er Wim Wenders ikke politisk orienteret, men snarere poetisk og eksistentielt søgende. Filmen har en tilsvarende sanselig billedæstetik, skabt af fotografen Henri Alekan, der blev berømt for sit kameraarbejde på Jean Cocteaus ’Skønheden og udyret’. I centrale roller brillerer stjerner som Peter Falk og Bruno Ganz i samspil med Solveig Dommartin – og undervejs farver rockguden Nick Cave fortællingen med en karismatisk optræden.