When I Dance

‘When I Dance’ dykker ned i balletbørns oplevelser af og med ballet. Vores to hovedpersoner fra Det Kongelige Teaters balletskole får i filmen lov at tænke og tale frit – uden voksne der forklarer eller analyserer. Vi hører blandt andet børnene fortælle om suget i maven, når de ser deres idoler på gangene, og om hvordan ballet kan være en vigtig nøgle til at se og måske forstå, hvordan andre mennesker lever deres liv. Som en af de medvirkende siger: ‘Nu er ballet jo ikke kun smuk og eventyrlig, for så bliver det lidt kedeligt. Det er jo fyldt med følelser. Og fyldt med historier om menneskers liv. Jeg tror, at når man holder af en ballet, er det fordi man kan genkende noget af det man ser, i sig selv – eller måske fordi man får et blik ind i andres liv, noget man ikke selv har prøvet, men så alligevel pludselig forstår.’ ‘When I Dance’ er ikke en film med fokus på, hvad det kræver at komme ind på balletskolen eller en detaljeret gennemgang af hvordan hverdagen ser ud med træning, kost og disciplin. Derimod er filmen et forsøg på at folde børns oplevelser og drømme ud igennem deres tanker, tegninger, musik og ikke mindst deres dans. NB: Med indledning ved filmens medvirkende.