‘En nervepirrende, rystende, rørende og fuldstændigt sublimt velfortalt thriller.’
Louise Kidde Sauntved, Berlingske (6 stjerner)
Andrew (Miles Teller) drømmer om at blive en af verdens bedste
jazz-trommeslagere. Chancen for at indfri drømmen opstår, da musikskolens mest
anerkendte og frygtede lærer Terence Fletcher (J. K. Simmons) henter ham ind
for at give ham en plads i sit orkester. Det bliver en dramatisk og dybt
transformerende oplevelse for dem begge – på den ene side den ubarmhjertigt
strenge lærer og på den anden side den ivrige elev, der kommer til at presse
sig selv så langt ud, at selv trommeskindet bløder. J. K. Simmons har allerede
vundet en Golden Globe for sin hæsblæsende præstation og ligner også en sikker
Oscarvinder. Stærke sager!