Christopher Robins idylliske barndom med dyrene i Syvmileskoven hører fortiden til. Ikke nok med, at han lod sine venner i stikken og flyttede til byen. Han har også afsløret deres eksistens for omverdenen. Et vildt raseri vokser i Peter Plys, Æsel, Grisling, Kanin og Ugle. De rasende dyr efterlader et spor af blod og ødelæggelse i deres kølvand, for hævnen over forræderen Christopher Robin bliver nådesløs. ’Winnie the Pooh: Blood and Honey’ var et ubetinget kæmpehit ved premieren på Valentinsdag 2023: Savet ind til benet af kritikerne, men elsket af publikum. Nu kommer opfølgeren, hvor Peter Plys – bevæbnet med en flammende motorsav – bidrager til at filmen er tre gange blodigere end forgængeren – og i øvrigt indspillet med et 10 gange højere budget.