Kom med til forpremiere på den irske film ‘The Quiet Girl’ arrangeret i samarbejde med The Embassy of Ireland in Denmark – med irske drinks i gaden.
‘The Quiet Girl’ (An Cailín Ciúin) er den første irsk-sprogede film, der er Oscar-nomineret. Nogensinde.
Derfor tænkte vi, at det var på sin rette plads at fejre denne store begivenhed – selvom vi selvfølgelig først ved, hvem Oscar’en går til nogle timer senere!
Fra kl. 16.30 serverer vi en irsk forfriskning i gaden, hvorefter den irske ambassadør Elizabeth McCullough vil introducere filmen kl. 17.00.
Lidt mere om filmen:
Filmens titelperson Cáit vokser op i en fattig familie. Hendes mor er gravid igen, og derfor sender forældrene pigen i pleje på ubestemt tid. På gården i det sydøstlige Irland vokser grøntsagerne i overflod, køerne giver rigeligt med mælk, og sommeren er varm og åben. Her lærer pigen, hvordan det føles at blive mødt med omsorg og forståelse, men da en familie-hemmelighed afsløres for hende, mærker hun samtidig, hvor skrøbeligt det hele er. Filmen bygger på Claire Keegans kortroman ’Omsorg’. NB. Vises med engelske undertekster.

Se trailer og køb billet her.