Timothée Chalamet + Josh Safdie + A24 = succes!
Filmnørdens Hjørne varmer op til premiere på ‘Marty Supreme’ torsdag d. 19. februar kl. 18.30.
Kort om filmen (nomineret til 9 Oscars!):
Timothée Chalamet spiller Marty Mauser, en ung mand i 1950’ernes New York, der opdager, at bordtennis kan være mere end en sport. Det kan være en vej ud, et mål i sig selv og en voksende besættelse. Filmen tager udgangspunkt i et miljø med små penge, store drømme og stress (!), og den har blik for, hvor hurtigt ambition kan glide fra noget inspirerende til noget farligt.
Safdie er manden bag ‘Uncut Gems’, så der er ikke lagt op til en stille og pæn lille biograftur. Til gengæld er der lagt op til en film med tempo, energi og en hovedrolle, der allerede har sat gang i snakken om (mange) priser.
Billetter købes her.
