Kom til en eksklusiv særvisning af det prisvindende norske kærlighedsdrama ’Elskling’ og bliv klogere på, hvad der sker med os, når vi ser romantiske film om mennesker, der søger kærligheden.
Visningen finder sted onsdag d. 5. februar kl. 18.30 med intro af Mette Kramer, som har en Ph.D. i medievidenskab og kognitionspsykologi og desuden er uddannet journalist.
Mette Kramer har i en årrække arbejdet som forsker med fokus på kærlighedsfilm og psykologi, men fokuserer nu på forfatterskabet inden for feltet film, virkelighed, følelser og kognition.
’Elskling’ er en fortælling om kærlighed og om alt det, der sker med og i os, når den går i stykker. En moderne og uimodståelig film om parforholdets op- og nedture og om alle de uventede veje, livet kan tage.
Læs mere, se trailer og køb billet her.