Kom til forpremiere onsdag den 7. maj kl. 19.00 – efterfulgt af debat med journalist og forfatter Rikke Viemose og dokumentarinstruktør Katrine W. Kjær. Arrangeret i samarbejde med WIFT (Women in Film and TV).
Andres Veiels syleskarpe dokumentar om instruktøren, der på opdrag fra Hitler og Goebbels instruerede nogle af det nazistiske regimes vigtigste propagandafilm, ’Viljens triumf’ og ’Olympia’, som til overflod var fyldt med iscenesat kropsdyrkelse og sublim æstetik. Ved hjælp af omfattende dokumenter fra Riefenstahls dødsbo – herunder private film, fotos, optagelser og breve – tegner Andres Veiel et syleskarpt portræt af en selvmodsigende kunstner, der kæmpede med sit image og sin fortid gennem hele sit lange liv uden nogensinde at angre. Andres Veiels film havde verdenspremiere i Venedig – samme festival, hvor Riefenstahl blev fejret for ’Olympia’ i 1938.
Hvordan skal vi tale om Riefenstahl i dag? Kan vi stadig se og tale om hendes film? Hvilken plads skal vi give hende i filmhistorien, hvis overhovedet? Alle disse spørgsmål dykkes der ned i efter visningen.
Se trailer og køb billet her.