Nivaagaards Malerisamling viser 21.6. – 17.9. udstillingen ’Alfons Åberg på museum’.
Det er første gang i Danmark, at Alfons kommer på museum, og det fejrer vi her i biografen med at vise Alfons Åberg-film hver weekend i den første periode af udstillingsperioden – med gratis adgang til museet.
Med to biografbilletter fra Alfons-filmene får du 1 gratis entré til Alfons-udstillingen på Nivaagaards Malerisamling (gratis entre for gæster u. 18 år). Det eneste, du skal gøre er at gemme dine biografbilletter og vise dem på museet, når du ankommer.
Klik i filmtitel for at finde visninger:
Fødselsdag, Alfons Åberg! og
Alfons og (hemmelige) Svipper
Om ALFONS ÅBERG PÅ MUSEUM
Med de originale illustrationer og collager udfoldes Alfons Åbergs helt almindelige hverdag, der har det med at blive ganske magisk sammen med hans rare far Bertil, den usynlige ven Svipper, faster Fiffi, søde farmor og bedstevennerne Mille og Viktor. Gennem udstillingen trækkes tråde til historien om Gunilla Bergströms liv.
De små gæster kan også gå om bord i en lille hjemmebygget helikopter – som den Alfons bygger i ‘Novra, Alfons Åberg’ – og et tegne- og collageværksted, hvor man selv kan prøve kræfter med at skabe billedfortællinger og lave sin egen figur ud fra Gunilla Bergströms teknik.
I sommerferien 26. juni – 6. august vil værkstedet hver dag kl. 12-15 være bemandet med en kreativ vejleder, der guider både børn og voksne i collage og tegneteknikker.
Oplev for første gang i Danmark en udstilling med Alfons Åberg og hans skaber, forfatter og illustrator Gunilla Bergströms originale værker til 9 af de i alt 26 bøger, som hun skabte om den lille tænksomme dreng med stor fantasi.
Læs mere her:
Foto af Gunilla Bergström: Jörn H. Moen ©Bok-Makaren AB