‘Kongens valg’ er instrueret af Erik Poppe og får dansk premiere 2. februar.
Filmen var den mest sælgende film i Norge i 2016. Over 700.000 nordmænd har løst billet til ‘Kongens valg’.
Kort om filmen:
Jesper Christensen er i absolut storform som Kong Haakon i årets norske Oscar-kandidat, der tager afsæt i tre højst dramatiske dage i april 1940, hvor den tyske militærmagt forsøger at gøre som med Danmark: At besætte landet. Den norske modstand er dog overraskende stor, men kongehuset må alligevel rømmes, og den kongelige familie flygter med tyske fly og soldater i hælene. Prinsesse Martha (Tuva Novotny) rejser med børnene til Sverige, mens Kong Haakon og Kronprins Olav bliver i landet, hvor de i samråd med regeringen overvejer, hvorvidt de skal konfrontere fjenden eller overgive sig.
Se trailer her.