Vi hylder de kvindelige kunstnere og filmskabere i Grand og Gloria på søndag den 8. marts. I Grand endda fra morgenstunden, for her gælder det matiné-visning af ’Hamnet’. Chloé Zhaos Oscar-nominerede filmen vises til reduceret pris – i samarbejde med WIFT (Women in Film & Television),Billetterne koster kun 75 kr. og inkluderer en varm kop filterkaffe eller te. Det er kl. 09.30 i biografens største sal.
Fejringen af kvindelige filmskabere fortsætter i Gloria i samarbejde med Dansk Kvindesamfund, hvor vi viser to film af kvindelige instruktører.
Første visning er af den iranske dokumentarfilm ’Saras stempel’ af Mohammadreza Eyni og Sara Khaki kl. 17.30, en stærk dokumentar om en kvindes kamp for retfærdighed i et system, hvor kvinders kroppe og liv konstant er genstand for kontrol. Filmen indledes med et kort oplæg ved Maria Kafaei Zandeh Del, der er dansk-iransk aktivist og researcher med en kandidatgrad i Mellemøstens sprog og samfund fra Københavns Universitet.
Kl. 19.30 fortsætter vi med Maria Schraders romantiske komedie ’Drømmemanden’, der satiriserer det moderne datingmarked og indmarchen af kunstige intelligens i vores hverdag. Dansk Kvindesamfund støttes med 10 kr. for hver solgte billet til begge visninger i Gloria.
Og som prikken over i’et viser vi musikvideoen ’Afsted med alt det du er’, som er en hyldest til kvindefællesskaber skabt som et søsterværk til teaterforestillingen SORT SAMVITTIGHED #4 i Betty Nansen Teatret. Den vises før alle dagens visninger i både Grand og Gloria.
