I samarbejde med Fotografisk Center inviterer vi til gallapremiere på Iben Haahr Andersens nye og ganske vidunderlige dokumentarfilm ‘Verden er uskarp‘.
Instruktøren og de medvirkende vil være til stede ved gallapremieren.
Filmen handler om fire kvindelige fotografer – Else Tholstrup, Nanna Bisp Büchert, Marianne Engberg og Tove Kurtzweil – der alle er født før 1940, men som fortsat leverer livsmod og nysgerrighed på et niveau, hvor alle kan (og bør!) lade sig inspirere. De er alle fulde af livsglæde, lidenskab og skabertrang – og en anekdote eller fem!
Vi byder også på en forfriskning i gaden efter filmen, der får regulær premiere i biografen dagen efter. Billetsalget er startet. Du finder billetter og trailer her.