Virksomhedsarrangementer
Det er muligt at afholde medarbejder- og kundearrangementer i Grands lokaler – hvad enten det drejer sig om foredrag, power point-præsentationer eller visning af film, som endnu ikke har haft almindelig premiere.
Alle biografens seks sale er præget af høj komfort i flot og æstetisk design. Man både sidder og ser optimalt, hvilket gør det til en god oplevelse at se film i Grand.
Biografens sale er udstyret med det nyeste digitale lydanlæg (Dolby), ligesom biografen råder over digitalt fremvisningsudstyr til film, billede og lyd i samtlige eksisterende formater.
Biografens projektor er en Christie DW3K, 3-Chip DLP 720 P. Eller på almindeligt dansk: Det absolut bedste man kan få på denne side af Hollywoods 2K projektor.
Den nyrenoverede café kan rumme knap 50 siddende gæster, men over det dobbelte til stående buffet eller lignende. Kombineret med foyerområdet kan Grand huse mere end 400 gæster udenfor salene.
Caféen kan i udgangspunktet lejes hele dagen, men ideelt holder vi den fri til vore almindelige gæster i tidsrummene 16-16.30, 18-19 og 20.30-21.30.