‘Sjældent overlegen dansk film åbenbarer en hovedrolleskuespiller af højeste kaliber.’ Luna Ehlers, Soundvenue (5 stjerner)

Under en hektisk vagt på neurologisk afdeling påtager lægen Alexandra (Özlem Saglanmak) sig et ekstra ansvar. Hendes valg får fatale følger, da et fejlskøn ender i en tragedie. Som skylden spreder sig blandt alle involverede, må Alex drage konsekvenserne af sine beslutninger og konfrontere sin egen magtesløshed. Med et intenst portræt af den menneskelige natur, inviterer filmen os til at reflektere over vores egen fejlbarlighed og styrken i at acceptere kontroltabet som et menneskeligt vilkår. Filmen er en del af Filmporten.

Queer er et svedigt, tequila-marineret og til tider herligt udsyret drama om kærlighed og afhængighed. Vi er i Mexico City, 1950’erne. William Lee (Daniel Craig) lever et ensomt liv blandt andre eksilamerikanere. Han fordriver tiden i barerne, indtil den unge Eugene Allerton (Drew Starkey) melder sin ankomst. Luca Guadagnino (’Challengers’, ’Call Me by Your Name’) står bag denne prisvindende film, der er baseret på William S. Burroughs’ skelsættende roman af samme navn.

‘Tysk film om dysfunktionel familie er ganske enkelt mesterlig.’ Kristeligt Dagblad (6 stjerner)

Den dysfunktionelle Lunies-familien har ikke været en familie i meget lang tid. Lissy er stille tilfreds med, at hendes demensramte mand, Gerd, langsomt sygner hen i deres hjem. Men hendes nyvundne frihed varer ikke længe, for heller ikke hun har langt igen. Sønnen Tom (Lars Eidinger), en dirigent i starten af 40’erne, arbejder på sin ven Bernards episke musikværk, ‘Sterben’ (‘Dying’), mens han på hjemmefronten bliver bonusfar for sin gravide ekskærestes barn. Toms’ søster, Ellen, indleder en affære med en gift mand, som hun deler en forkærlighed for alkohol med. Men da døden banker på, må den fremmedgjorte familie nødtvungent samles – og måske forsøge at samle familien igen.

New York i begyndelsen af 1960’erne. Midt i et pulserende musikliv og voldsomme kulturelle omvæltninger ankommer en gådefuld 19-årig mand (Timothée Chalamet) fra Minnesota til West Village med sin guitar på ryggen. På vejen til berømmelse knytter Bob Dylan (for det er ham, det gælder) nære venskaber, men træffer også kontroversielle valg, som da han i aversion over at blive sat i bås tager til den legendariske folkfestival i Newport og sætter strøm til sin guitar. Og imponerende nok: Timothée Chalamet både synger og spiller selv Bob Dylans sange i filmen – en indsats han selvfølgelig er Oscar-nomineret for.

Filmen er et portræt af Miss B. Haven (Lise Cabble, Mette Soele Zachau Mathiesen, Lene Lykke Davidsen, Minna Grooss og afdøde Anne Vig Skoven), der startede som punks i Clinic Q, hvor de gav musikbranchens mænd kamp til stregen – og brugte 1980’er generationens frisættelse af individ og seksualitet til et oprør mod autoriteter og samfundsnormer. Miss B. Haven fik succes langt ud over Danmarks grænser, men karrieren bød også på spektakulære nedture, hvor livet blev kysset, før det blev til et favntag med døden.

‘Drømme’, som netop har vundet Guldbjørnen i Berlin, fortæller om den 17-årige Johanne, som forelsker sig hovedkulds i sin fransklærerinde. I et forsøg på at holde fast i følelsen, skriver hun alt hvad hun oplever ned. Da hendes mor og bedstemor ser, hvad hun har skrevet, chokeres de over de intime beskrivelser, for derefter at blive betaget af dagbogens litterære kvaliteter. Men hvad er der egentlig sket mellem Johanne og læreren? Og skal historien udgives som bog? Dag Johan Haugeruds opfølger til ’Sex’ er endnu et suverænt skrevet og instrueret livtag med begær, kærlighed og identitet – fuld af lune og livsklogskab.

Anders Matthesen folder hele talentet ud i filmen om en af dansk popkulturs største stjerner: Tommy Seebach. Et rørende og livsbekræftende drama om en mand, der indædt kæmper for at forblive på toppen. Det er samtidig historien om en far, hvis higen efter anerkendelse spænder ben for hans kærlighed til sin familie. ‘Under stjernerne på himlen’ beretter om en livskunstner og entertainer, som på sin egen skæve facon blev det popmusikalske samlingspunkt for en hel generation. Ligesom hans søn Rasmus Seebach er blevet det for den næste.

’Faderen, sønnerne & Helligånden’ er Christian Sønderby Jepsens opfølger til den vildt populære ‘Testamentet’ fra 2011: En film om blod, bånd og brud – og om, hvor svært det er at undslippe sin egen familie. Det dokumentariske familiedrama er optaget over en periode på 14 år – og følger i fodsporene på brødrene Henrik og Christian, der genforenes efter en arvestrid i millionklassen. Mens lillebror Henrik forsøger at skabe stabilitet i sit liv, drives storebror Christian mod kaos og vrede – og lige ind i favnen på et ekstremistisk broderskab. Samtidig kæmper deres voksne sønner for at bryde den sociale arv…

En modig og ukuelig folkeskolelærer afdækker i hemmelighed Putins aggressive militarisering af Ruslands skoler i en film, som det ikke er for tidligt at kalde en af årets dokumentariske sensationer. Pasha er skolelærer i en lille russisk by. Eleverne elsker ham for at være kreativ, spøgefuld, progressiv og ikke så stivsindet som hans kolleger. Men da Rusland invaderer Ukraine, mister Pasha styringen over skoleskemaet. Putin beordrer en ny retning for skolevæsenet. Med ét forvandles folkeskoler i hele Rusland til rekrutteringszoner. Statsideologi og militarisering kommer på pensum, og ud forsvinder den kritiske, selvstændige tænkning.

Joachim Lafosses fængslende thriller udspiller sig i Metz, hvor Astrid (Emmanuelle Devos) lever et privilegeret liv som hustru til François (Daniel Auteuil), en fremtrædende og mediebevidst advokat. Han nærmer sig et afgørende punkt i en mangeårig, højprofileret sag, hvor han repræsenterer forældrene til en række bortførte børn. Dag og nat venter journalister uden for deres hjem i håb om at tage et billede og få en kommentar fra François. Men husstandens skrøbelige balance begynder at smuldre, da en person fra familiens fortid vender tilbage og indleder sin egen jagt på retfærdighed…

‘Fingscheidt brillerer som personinstruktør og landskabsmaler.’ Kim Skotte, Politiken (4 hjerter)

Da partypigen Rona (en uovertruffen Saoirse Ronan) erkender sin alkoholisme, forlader hun sin vilde London-tilværelse og vender hjem til Orkneyøerne for at forsøge at finde en vej ud – og frem. Stemningen i barndomshjemmet bliver dog hurtigt for klaustrofobisk, så Rona tager arbejde som fuglekigger på en fjern, lille ø, hvor hun alene i naturen må nedkæmpe sine dæmoner. Nora Fingscheidt instruerer den hudløse Saoirse Ronan, så man tror på hende hvert sekund – hvad enten hun er til fest eller nedsunken i elendighed. Filmen bygger på Amy Liptrots selvbiografi ‘The Way Out: Days on Orkney’.

Vi fejrer Earth Day med denne særforestilling med instruktørbesøg. Filmen vises med engelsk undertekster.

Kan vi dyrke vores mad i pagt med naturen? Kan vi i virkeligheden genopbygge naturen med landbruget? I ”Landbrugets Natur” møder vi en række danske jordbrugere og deres bud på et naturvenligt, regenerativt landbrug, der dyrker næringsholdig mad til mennesker, skaber biodiversitet over og under jorden, binder kulstof, opbygger jordens frugtbarhed og genetablerer vores vand- og kulstofcyklusser. Udvalgte forskere og eksperter supplerer med relevante forklaringer og refleksioner. Filmen er således fyldt med visioner og nyttig naturvidenskabelig information, men den er også smuk og helende på sin helt egen måde og kan ses af alle. Den får os til at mærke, hvordan et livsbekræftende landbrug føles. Dermed håber instruktøren på at skabe en længsel, som i bedste fald vil være med til at inspirere os til at skubbe mod et nyt paradigme.

Isabelle Denaro er en dansk filminstruktør med en særlig interesse i menneskets såvel som planetens natur samt relationerne i livets fællesskab. Alt, hvad hun skaber, har som formål at udvide vores bevidsthed og skubbe mod nye eksistentielle paradigmer. Hun går gerne i dybden med det, andre går uden om, og hun er whistleblower i ånden. For tiden er hun tiltrukket af utopiske fortællinger som svar på den dystopiske virkelighed, vi lever i, hvor naturen langsomt dør, mens vi som mennesker fortrænger det eller paralyserede ser på. ”Hvis vi alle levede i service til planeten, menneskeheden og alt levende, ville vi regenerere os selv og Moder Jord”, siger hun. Som filmskaber har hun både en poetisk og en dokumentarisk åre. En kritiker skrev engang, at der var en særlig elegance og sjælden sans for detalje i hendes kreationer. Fællesnævneren er uden tvivl æstetikken, for ”den er døren til kærlighed, og kærlighed er døren til alt”.