Nyhed

Sneak på ’Manchester by the Sea’

Oplev mesterværket ’Manchester by the Sea’ med Casey Affleck før alle andre. 

 

Tre film har for alvor skilt sig ud i årets Oscar-kapløb: ’La La Land’, ’Moonlight’ og Kenneth Lonergans ’Manchester by the Sea’.

Vi kan allerede nu slå fast, at ’Manchester by the Sea’ har fortjent al den hæder, den kan komme i nærheden af, og vi er glade for at kunne invitere til filmens allerførste visning i Danmark.

Køb billet her.

Kort om filmen:
Casey Affleck – også Oscar-favorit i hovedrollekategorien for sin uafrystelige præstation – spiller den indadvendte vicevært Lee Chandler, der ufrivilligt trækkes tilbage til hjemstavnen, fiskerbyen Manchester-by-the-Sea på den amerikanske østkyst, da hans bror (Kyle Chandler) dør. Her får han til opgave at tage sig af brorens teenagesøn, men hvis du forventer en klassisk sentimental historie om knudemanden, der bløder op i mødet med en nuttet opkomling, kan du godt tro om igen.

Så hvorfor er den så god? Soundvenues anmelder uddeler seks stjerner, kalder den et mesterværk og skriver:

»Hvis jeg betegner ’Manchester by the Sea’ som subtil, nuanceret, troværdig og velspillet, vil du forvente et lille, lavmælt indiedrama af den slags, vi importerer en håndfuld af fra USA hvert år. Du vil være aldeles uforberedt på den monumentalt bevægende og overrumplende følelsesladede filmoplevelse, der venter dig. Så lad mig prøve med nogle andre ord: ’Manchester by the Sea’ er en noget nær perfekt film uden så meget som en eneste falsk tone, en såre menneskelig familietragedie om sorg, tilgivelse og skyldfølelse sat i titlens isnende fotogene fiskerby i Massachusetts«.

GRAND Teatret

Mikkel Bryggers Gade 8
1460 København K
Telefon: 33 15 16 11

Tog, bus og bil

 
Genvej til billetbestilling
Følg GRAND på
Få vores nyhedsbrev

Vil du være den første, som hører det nye?

Gavekort til GRAND
En stor filmoplevelse hører til de bedste gaver, du kan give - og få!
 
American Honey

Andrea Arnolds tredje Cannes-juryvinder i streg vises eksklusivt fra 26. januar.

Poesi-rabat til 'Paterson'

Du får reduceret pris til Jim Jarmusch, hvis du tager en digtsamling med i lommen.

Morgentilbud i weekenden

Matinéerne fortsætter i 2017 - både med nye film og de bedste af 'de gamle'. 

Bowie for fuld udblæsning

Tirsdag den 7. marts: Koncertfilm + verdenspremiere på behind-the-scenes-dox.

Ken Loach overgår sig selv

Nøj, hvor er den dog gribende:  'Jeg, Daniel Blake' rammer anmelderne i solar plexus.

Genialt: 6 stjerner til Toni Erdmann

Du både griner og græder til årets certificeret bedste film: 'Min far Toni Erdmann'.



Europa Cinemas
CMS af SiteLoom