Biografklub Danmark
'Så mange som muligt bør se og diskutere stærkt påtrængende og vigtig film.' Kim Skotte, Politiken (4 hjerter)
På overfladen ligner de en helt almindelig dansk familie. Men efter en alvorlig ulykke i hjemmet bliver faren (Lars Ranthe) mødt med et ultimativt krav fra sin kone (Stine Stengade) og deres tre børn: Stop med at drikke og gå i behandling, ellers vil vi ikke se dig igen. Og pludselig står den bare 20-årige Sofia (det unge stjerneskud Viilbjørk Malling Agger) midt i en dyb livskrise, der ikke engang er hendes egen. For selvom hendes far vender ædru hjem efter 5 ugers afvænning som et sundere menneske, er han måske ikke længere så livlig og farverig, som da han drak. Christina Rosendahls nye film er med i Biografklub Danmark.