Grands Venner
Marokkos Oscar-bidrag er instrueret af Nabil Ayouch, der var med-forfatter og producent på ’Den blå kaftan’. Sangerinden Toudas (en helt vidunderligt musikalsk præstation af Nisrin Erradi) frigjorte og livlige personlighed – kombineret med hendes talent og skønhed – giver ikke kun status i lokalmiljøet, men skaber også fjender. Toudas drøm er at slå igennem som aita-sangerinde og få den højeste status i genren – som Sheikhat – og samtidig hjælpe sin hørehæmmede søn til et bedre liv. Derfor flytter hun til den marokkanske hovedstad Casablanca, hvor døren til succes åbner sig. Men kun på klem…