Fra 11. til 22. marts: Verdens bedste dokumentarfilmfestival er tilbage – bl.a. med besøg af Juliette Binoche, der vil præsentere sin instruktørdebut, ’In-I In Motion’, om arbejdet med en danseforestilling med hende selv på scenen. Blandt portrætfilmene vil vi gerne fremhæve ’Nick Cave’s Veiled World’, ’Broken English’ (Marianne Faithfull) og ’Patriarken’ med Peter Aalbæk (som lægger vejen forbi). Veteranerne Werner Herzog og Gianfranco Rosi er også tilbage med nye, cinematiske værker, og så er der masser af lokalt stof – også med politisk kant. Se bl.a. frem til ’Kampen om Lynetteholm’ og Omar Shargawis ’Palestinian Unwanted’. Find alle vores festivalvisninger her.