‘Man forstår godt Oscar-hypen omkring afsindigt spændende pavethriller med Ralph Fiennes.’ Morten Kildebæk, Soundvenue (5 stjerner)

’Konklave’ er (mere end solidt) instrueret af Edward Berger, der vandt adskillige Oscars for ’Intet nyt fra Vestfronten’. Filmen bygger på Robert Harris’ bestseller fra 2016. I filmen ser publikum med fra første parket, når en af verdens mest hemmelighedsholdte begivenheder finder sted: Valget af den ny pave. Kardinal Lawrence (Ralph Fiennes) skal drive den hemmelige proces efter pavens uventede død. Men da den katolske kirkes mest magtfulde ledere samles fra hele verden, befinder Lawrence sig pludselig i centrum af en sammensværgelse – og opdager en hemmelighed, som vil kunne ryste Kirken i sin grundvold.

‘Brillerer på alle parametre… Mikey Madison et totalt powerhouse i titelrollen.’ Kim Skotte, Politiken (5 hjerter)

Årets mere end velfortjente Guldpalmevinder fra Cannes er en helt mirakuløst morsom komedie med omdrejningspunkt i den unge sexarbejder Anora (Mikey Madison), der lever af at give lapdances til allehånde mandetyper, da hun involveres i sin helt egen Askepot-historie. Hun møder og gifter sig impulsivt med en oligarks søn, men da nyheden når Rusland, rejser hendes ægteviedes forældre fluks til New York for at få ægteskabet annulleret. ‘Anora’ er skrevet og instrueret af Sean Baker (‘The Florida Project’ og ’Red Rocket’), som her fuldkommen overgår sig selv.

‘Den bedste bhutanske komedie, jeg har set i mit liv.’ Thomas Brunstrøm, Berlingske (5 stjerner)

Underfundig humor kombineres med skarp politisk satire i en fortælling om etableringen af et af verdens yngste demokratier. Bag filmen står instruktøren af den Oscar-nominerede ‘Skolen ved verdens ende’. Bhutan, 2006. Bhutan bliver det allersidste land i verden, som får adgang til internet og fjernsyn, og nu er tiden inde til den største ændring af dem alle: Demokrati. For at oplyse befolkningen om, hvordan man afgiver sin stemme, organiserer myndighederne et prøve-valg, som befolkningen kan øve sig på. Men det viser sig hurtigt at være en større udfordring i et land med isolerede regioner, hvor borgerne ikke engang kender deres egen fødselsdato!

‘Uafrystelig. Et must see.’ Nanna Frank, Politiken (5 hjerter)

‘No Other Land’ vandt pris i Berlin og tog kegler på CPH:DOX. Filmen skildrer et usædvanligt venskab mellem en palæstinensisk aktivist og en israelsk journalist, mens den samler trådene i konflikten mellem palæstinensere og bosættere på Vestbredden. 25-årige Basel er palæstinenser og dokumenterer, hvordan israelske myndigheder har ageret spydspids for ulovlige bosættelser på Vestbredden. Yuval er israelsk journalist og har i årevis dækket konflikten fra begge sider. De to mænds samarbejde resulterer ikke kun i filmen her, men også i et venskab på tværs af grænser.

Hvor langt er du villig til at gå for at redde dem, du elsker? Det tvinges Christian (Nikolaj Lie Kaas) til at svare på, da han lader sig smugle ind i Syrien i en desperat søgen efter sin søn Adam. Det bliver en livsfarlig rejse ind i et brutalt, krigshærget land. Og efterhånden indser Christian, at han må være villig til at ofre alt, hvad han troede på, for at blive genforenet med sin søn. ‘Vejen hjem’ er et medrivende drama om afmagt, tilgivelse og kærligheden til vores børn. ‘Vejen hjem’ er instrueret af Charlotte Sieling, hvis seneste film var storfilmen ‘Margrete den Første’. Filmen er med i Biografklub Danmark.

‘En klassisk Allen’sk trekantskomedie. Man klukler på vej ud af biografen.’ Niels Jakob Kyhl Jørgensen, Filmmagasinet Ekko (4 stjerner)

‘Lykketræf’ (Coup De Chance) handler om den rolle, tilfældigheder og held spiller i vores liv. Fanny (Lou de Laâge) og Jean (Melvil Poupaud) ligner det ideelle ægtepar. De har begge succesfulde karrierer, de bor i en smuk lejlighed i et fint kvarter i Paris, og de er lige så forelskede, som da de lærte hinanden at kende. Men da Fanny ved et tilfælde støder ind i Alain (Niels Schneider), en tidligere klassekammerat fra gymnasiet, bliver hun helt betaget af ham, og de begynder snart at se hinanden. ’Lykketræf’ havde verdenspremiere på festivalen i Venedig og er Woody Allens vel nok bedste film de sidste ti år.

‘Det er svært at gå uberørt hjem fra biografen.’ Sarah Iben Almbjerg, Berlingske (5 stjerner)

Oscar-vinderen Pedro Almodóvars første engelsksprogede film (som hjembragte den spanske instruktør Guldløven i Venedig) reflekterer på helt elegisk facon over liv og død. Forfatteren Ingrid (Julianne Moore) har skrevet en bog om sin dødsangst, som hun ikke virker til helt at have forvundet. Efter en bogsigneringssession opsøges Ingrid af sin gamle veninde Martha (Tilda Swinton), som kæmper med anderledes seriøse udfordringer. Martha spørger Ingrid, om ikke hun vil ledsage hende på sit livs sidste rejse – med Martas fremmedgjorte datter som det usynlige bånd, der binder kvinderne sammen.

Filmen er del af Filmporten.

‘En vidunderlig film, der vil anslå strenge i dig, du ikke anede eksisterede.’ Kristian Lindberg, Berlingske (6 stjerner)

’Drive My Car’-instruktøren er tilbage med et magisk, dragende værk, hvor fremtidsambitioner møder fortidsrødder i en naturskøn egn et par timers kørsel fra Tokyo. Takumi og hans datter Hana bor i landsbyen Mizubiki – tæt på og i harmoni med naturen, da de lokale en dag bliver opmærksomme på, at der er planer om at bygge en fancy campingplads nær Takumis hus. Hvordan vil det påvirke miljøet og livskvaliteten for de medlemmer af det lille samfund, der rent faktisk bor der året rundt? Filmoplevelsen – på én gang tankevækkende og lyrisk – forstærkes kun af Eiko Ishibashis blændende soundtrack.

‘En frydefuldt uforudsigelig film, hvis manipulationer af fordomme og kropsopfattelser tvinger tilskueren til at overveje sit eget selvbillede.’ Weekendavisen

Den aspirerende New York-skuespiller Edward døjer med et mildt sagt forkrøblet udseende som følge af en arveligt betinget sygdom, der bl.a. karakteriseres ved knudedannelser i ansigtet. Derfor gennemgår han et behandlingseksperiment, der ændrer hans udseende radikalt (så han nu rent faktisk ligner Sebastian Stan, som spiller ham!). Men drømmen om et bedre liv bliver hurtigt forvandlet til et mareridt. Hans veninde Ingrid (Renate Reinsve fra ’Verdens værste menneske’) har nemlig skrevet en teaterforestilling om hans liv, og Edward bliver besat af skuespilleren, der spiller hovedrollen.

‘Demi Moore leverer en fuldstændig forrygende uforfærdet og uforfængelig præstation.’ Stephanie Caruana, Alt for damerne (5 stjerner)

’The Substance’ krydser over fra at være et feministisk take på Hollywoods ungdomsfiksering og alderspres til tøjlesløs body horror. I Cannes blev filmen ledsaget af latterkaskader, skrigen og hujen fra publikum, for Coralie Fargeat (som modtog tog prisen for bedste manuskript) holder ikke igen! Demi Moore spiller den aldrende skuespiller Elisabeth, hvis stjerne i Hollywood er falmet. Hun forsøger sig med det ulovlige medicinske produkt The Substance, og snart kravler en ung, smækker udgave af Elisabeth (Margaret Qualley) bogstaveligt talt ud af hendes ryg…

New Line Cinema’s original anime film takes viewers back to the epic world of the ‘Lord of the Rings’ trilogy, based on the famous books by J.R.R. Tolkien. The movie is set 183 years before the events described in the original trilogy: ‘The War of the Rohirrim’ tells the fate of the House of Helm Hammerhand, the legendary King of Rohan. A sudden attack by Wulf, a cunning and ruthless Dunlending lord seeking revenge for his father’s death, forces Helm and his people to make a daring last stand in the ancient fortress of Hornburg – a mighty stronghold that will later become known as Helm’s Deep. Héra, Helm’s daughter, finds herself in an increasingly desperate situation and must summon the will to lead the resistance against a deadly enemy bent on her utter destruction. NB: Japanese dialogue with English subtitles.

Årets irske Oscar-kandidat bringer Belfast-læreren JJ i kontakt med Naoise og Liam, der rapper på irsk og bliver galionsfigurer i en borgerrettighedsbevægelse, som skal redde deres modersmål fra udryddelse. Men først skal trioen overvinde politi og politikere, der vil kvæle deres trodsige lyd – alt imens deres anarkistiske tilgang til livet gør dem til deres egne værste fjender. ’Kneecap’ balancerer drama og humor, mens filmen med stor energi demonstrerer musikkens transformative kraft – også ift. den kulturelle identitet. Skulle man drage paralleller til ’Trainspotting’, er man ikke gået helt galt i byen.

‘Hugh Grant er rent ud møghamrende uhyggelig.’ Kim Skotte, Politiken (5 hjerter)

Genial casting: Hugh Grant viser nye, diabolske sider af talentet i ’Heretic’, der starter med to mormoner, Søster Paxton (Chloe East) og Søster Barnes (Sophie Thatcher), som stemmer dørklokker for at rekruttere tilhængere til deres religion. Efter flere afvisninger banker de på hos en vis Hr. Reed (Hugh Grant), en rar og imødekommende mand, som ligger inde med en betydelig mængde viden om alverdens religioner. Men der er et tvist, for den fordør, søstrene kom ind ad, er ikke sådan at komme ud ad.

‘Mesterinstruktør er tilbage med et mirakel af en film.’ Kim Skotte, Politiken (5 hjerter)

‘Perfect Days’ følger Hirayama (Kôji Yakusho, som tog skuespillerprisen for indsatsen i Cannes) og hans liv som rengøringshjælp på Tokyos offentlige toiletter. Hirayama spiser samme sted hver dag. Han køber bøger i genbrugsbutikken og læser sig i søvn. Og så forsøder han sine køreture (Wim Wenders er og bliver road movie-instruktøren par excellence) med sine kassettebånd med Lou Reed, Patti Smith og hvad han nu sætter pris på. I Wenders’ iscenesættelse vokser de umiddelbart enkle elementer sammen til en smuk, bevægende og såre humanistisk hyldest til livet i al sin hverdagspragt. Filmen er del af Filmporten.

Andrew Scott, som spiller så blændende overfor Paul Mescal i ‘All of Us Strangers’, leverer en ikke mindre imponerende indsats i Simon Stephens’ dristige nyopførelse af Tjekhovs ‘Onkel Vanja’ – optaget live på National Theatre i Londons West End. Stykket stiller skarpt på håb, drømme og fortrydelser i et gribende livtag med de menneskelige følelsers kompleksitet. ’An acting masterclass from the mercurial Andrew Scott,’ skrev Evening Standard.

Jonathan Demmes koncertfilm med Talking Heads har efterhånden 40 år på bagen, men bliver af mange stadig betragtet som koncertfilmen over alle koncertfilm. Forsanger David Byrne entrerer scenen i The Pantages Theater i Hollywood. Alene – med en båndoptager i den ene hånd og en guitar i den anden. ’I’ve got a tape I want to play,’ siger han og tager hul på signatursangen ’Psycho Killer’ akkompagneret af monotone rytmer fra båndoptageren. Så kommer bassen ind, så trommesættet, så korpigerne … Ved det sjette nummer, ’Burning Down The House’ er bandkonstellationen komplet, og taget på teaterbygningen er vitterlig ved at lette. Og da koncerten 10 numre senere slutter, har man været vidne til et show af en anden verden. Et unikt møde mellem newyorker-cool new wave og polyrytmisk funk. Subtilt koreograferet, swingende som bare pokker og mesterligt fotograferet. Vi viser filmen i en ny, restaureret udgave.