CPH:DOX
'Cirkusdynastiet' udspiller sig i og udenfor manegen i Nordens største cirkus, Cirkus Arena. Familien Berdino er en familie med stolte traditioner og i spidsen for et dynasti, der er gået i arv fra generation til generation. Så da den unge kronprins, Patrick Berdino, bliver kæreste med den smukke cirkusartist Merrylu Casselly, er fremtiden sikret for cirkus. De to er som skabt for hinanden, og lige siden de var små, har det været deres forældres drøm, at netop de to skulle finde sammen og føre Nordens største cirkusdynasti videre. Men drømmen er truet. For det er svært for de to unge at leve op til omgivelsernes forventninger, når man lige er fyldt 20 år. Kærligheden mellem det unge par og mange års tæt venskab mellem de to familier sættes på en styrkeprøve, da Patrick tager kærligheden i egen hånd. 				
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
								
					
				
				
				
			
				
 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								 
		
								